Når du bestiller dit første webhotel hos os, får du automatisk en kupon til annoncering på Google Adwords. For vores billige løsninger få du faktisk flere annonceringskroner end du betaler for hele første års webhotel. For at kvalificere sig til kuponkoden kræves en indbetaling på 200 kroner til din AdWords account.
Serverplads er den mængde fysisk plads du får tildelt på serveren.
Serverpladsen er vigtig for hvor mange emails, sider og billeder man kan have liggende.
En typisk hjemmeside(1 side) med grafik fylder ca. 100-200 kb.
Dvs. at på et Webhotel med 3GB serverplads kan rumme over 15000 sider.
Et billede i fuld opløsning fylder typisk 2-3 MB, så samme 3GB kan rumme omkring 1000 billeder.
Hver gang nogen besøger din hjemmeside overføres der data mellem vores server og deres browser, dette kaldes trafik. Mail-, FTP- og web-trafik tæller beregningen.
Hvor mange besøgende en given trafik-mængde kan dække afhænger helt af hvordan din hjemmeside er designet, men i langt de fleste tilfælde dækker selv vores billige løsninger let behovet.
Størrelsen på PHP memory afgør hvor meget hukommelse (RAM) der er tilgængeligt for dit webhotel. De fleste CMS'er kræver idag mindst 64MB, og enkelte kræver endnu mere. Forventer du store mængder trafik er det derfor en god ide at vælge en løsning med mindst 128MB, men skal du bare have en privat hjemmeside eller blog, er 64MB formentlig tilstrækkeligt. Hvis du selv koder dit site er det svært at sige noget om hvor meget hukommelse det vil kræve.
Dette er den maksimale filstørrelse for upload via hjemmesiden. Det er f.eks. afgørende for om der kan uploades store filer igennem back-end i diverse CMS'er, men kan også have betydning hvis du f.eks. skal modtage vedhæftede filer i en formular på din hjemmeside.
Der er ingen begrænsning på upload via FTP, og spiller heller ingen rolle i forhold til downloads.
Et domæne-alias er et domæne der viser indhold fra det samme webhotel som hoved-domænet. Typisk benyttes dette til at have flere domæner som viser samme hjemmeside. Det kunne f.eks. være man havde domænet "traede-mollen.dk" som hoveddomæne, og "træde-møllen.dk" som alias-domæne. Begge domæner ville så vise samme hjemmeside. Mail-konti bliver også automatisk spejlet, så når man opretter en mail-bruger på hoveddomænet modtager denne automatisk mail sendt til alias-domænet.
Selvom det teknisk set er muligt at køre separate hjemmesider på alias-domæner, fraråder vi som udgangspunkt at gøre det, da det dels kan overbelaste webhotellet, dels er det mere teknisk kompliceret end langt de fleste kan klare. Der er intet i vores betingelser der forhindrer dig i at udnytte denne mulighed, men du er på egen hånd.
FTP står for File Transfer Protocol, som er den mest benyttede metode til at uploade filer direkte til dit webhotel. Hvis du bruger CMS er det dog ikke nødvendigt at benytte FTP til at oprette nye sider eller uploade billeder... Det klarer CMS'et for dig.
I vores kundelogin har du mulighed for at administrere alt fra e-mail til DNS-opsætning. Du kan betale regninger og bestille ekstra domæner og andre tilkøbsprodukter. Det er også her du ser statistik for din hjemmeside... Kort sagt kan du håndtere alle aspekter af dit webhotel fra et samlet kontrolpanel.
Du kan oprette et ubegrænset antal brugere / e-mail adresser på alle vores webhoteller.
MySQL er den mest udbredte databaseteknologi til hjemmesider. Det kræves til langt de fleste CMS-systemer, og er rygradden i næsten alle dynamiske websites.
Hvis du skal køre flere afdelinger af din hjemmeside, f.eks. en hoved-hjemmeside lavet med Wordpress og et forum med phpBB, anbefaler vi at bruge separate databaser, selvom det er muligt at køre flere systemer fra samme.
phpMyAdmin er et gratis og meget udbredt open-source program til at administrere MySQL-databaser. Hvis du skal have direkte adgang til dine databaser, er phpMyAdmin et uundværligt værktøj.
Visse ting kan kun køre på Windows-servere, andre kan kun køre på Linux.
-Hvilken løsning du skal vælge har intet at gøre med hvilket styresystem du har på din egen computer. Er du i tvivl, så er Linux næsten helt sikkert den rigtige løsning.





PHP er det mest udbredte programmeringssprog til hjemmesider.
De fleste programmører verden over foretrækker at udvikle hjemmesider i PHP.
Desuden kræves PHP til de fleste open source (altså gratis) systemer til CMS, forum, blog osv.
Du har mulighed for at tilvælge gratis installation af Joomla-CMS når du køber webhotel hos Internet 123
Vi ordner alt det tekniske så du kan gå direkte igang med at lave din side, uden at skulle bøvle med besværlige installationsfiler, FTP-programmer ol. Vi installerer altid seneste version, fuldt opdateret, medmindre andet aftales. Vi kan både installere Joomla på Dansk og Engelsk, og med eller uden demo-data. Ønsker du Joomla 1.5 installeret, bedes du notere dette i kommentar-feltet ved bestilling.
Du har mulighed for at tilvælge gratis installation af Wordpress-CMS når du køber webhotel hos Internet 123
Vi ordner alt det tekniske så du kan gå direkte igang med at lave din side, uden at skulle bøvle med besværlige installationsfiler, FTP-programmer ol. Vi installerer altid seneste version, fuldt opdateret og med de mest brugte plugins præinstalleret. Vi kan både installere Wordpress på Dansk og Engelsk.
Du har mulighed for at tilvælge gratis installation af webshop software når du køber et pro webhotel eller større.
Vi ordner alt det tekniske så du kan gå direkte igang med at lave din shop, uden at skulle bøvle med besværlige installationsfiler, FTP-programmer ol. Vi installerer altid seneste version, fuldt opdateret. Back-end er som udgangspunkt på engelsk, men der findes oversættelser til visse shop-systemer.
ASP står for Active Server Pages. Det er Microsoft's sprog til hjemmesideprogrammering, det er ikke nær så udbredt som PHP, og bliver stadig mindre udbredt for hvert år.
Med mindre du specifikt ved at du skal bruge ASP anbefaler vi at vælge en løsning med PHP istedet (Linux).
De to kan teoretisk set godt køre på samme webhotel, men da ingen af dem i så fald kører optimalt, har vi valgt at tilbyde løsningerne seperat.
ASP.net er seneste skud på stammen i ASP-sproget, som bygger på .NET frameworket.
FrontPage-extensions kræves for at kunne uploade dit site med bl.a. Microsoft FrontPage, et offline-program til hjemmesideredigering.
Teknologien er mere eller mindre udfaset, idag er det langt mere tidssvarende at bruge et online CMS til at redigere hjemmesiden.
Der kan installeres Frontpage extensions på vores windows-løsninger, men hvis det vælges udelukker man brug af FTP, da de to ikke er kompatible.
Access er Microsoft's bud på databaser, har du en komplet office-pakke har du mulighed for at lave access-databaser direkte på din egen computer. Access-databaser kan kun bruges på windows-løsninger.
Med webmail kan du tjekke din post på farten, du kan logge ind igennem vores kundelogin, eller direkte på dit eget domæne - fra enhver computer med internet-opkobling.
IMAP står for Internet Message Access Protocol, og er den metode de fleste webmail-programmer benytter til at hente e-mail. Du kan også sætte alle større desktop-klienter (som Microsoft OutLook, Windows Mail osv) til at bruge IMAP. Kort fortalt bruger man denne protokol for at lade e-mails blive på serveren, så de stadig er tilgængelige efter læsning. Det er den rette metode, hvis du vil hente din e-mail på flere computere.
POP3 står for Post Office Protocol version 3, og er den metode de fleste desktop-programmer som standard benytter til at hente e-mail. Hvis man henter sin mail med POP3, bliver den slettet fra serveren efter at være hentet. Derfor kan man altså ikke længere se beskeden på en anden computer, i modsætning til IMAP.
Alle vores webhoteller inkluderer gratis virus- og spamscanning af email. Det er muligt at slå disse til eller fra, og ændre visse indstillinger, så man undgår at e-mails automatisk bliver markeret som spam eller virus-inficeret.
Via kundelogin kan du opsætte automatisk videresendelse af e-mail til en eller flere af dine andre adresser. Det gør det f.eks. nemt at samle e-mails fra flere domæner.
Der er mulighed for at oprette såkaldte mail-alias i kundelogin. Ved at bruge denne mulighed kan du modtage mails fra flere forskellige e-mail adresser i samme indbakke.
Med auto-svar er det muligt automatisk at sende et svar på alle indkommende mails. Er du f.eks. på safari i en måned kan du sætte din mail til automatisk at sende en mail til alle der kontakter dig i den periode, så de ved der vil gå et stykke tid før de får personligt svar.
Auto-svar kan have en negativ indvirkning på mængden af spam der bliver modtaget, fordi de automatiske spam-servere "tror" deres reklamer bliver læst. Derfor anbefaler vi at begrænse brugen.
Med catch-all alias på en af dine e-mail konti, vil al post der kommer til domænet blive samlet op i den konto. Det er en rigtig nem måde at modtage mails på flere adresser, da man kan skrive lige hvad man vil foran "@"... Du kan altså finde på en ny e-mail adresse der passer til situationen, hver gang du giver din adresse til nogen.
Catch-all alias betyder dog i mange tilfælde mere spam, fordi spam-robotterne ofte "prøver sig frem", og sender til en masse e-mail-adresser som slet ikke eksisterer. Har du catch-all aktiveret, vil disse lande i din indbakke.
En af de ting der adskiller vores produkter, er graden af support vi kan tilbyde. Det siger sig selv at en Basic-1 løsning kun akkurat koster nok til at betale for strøm og hardware. Derfor har vi ikke råd til at bruge særlig meget tid på at yde support. På de helt billige løsninger er du derfor mere på egen hånd når det gælder opsætning osv.
Som udgangspunkt er der ikke gratis hjælp til opsætning, programmering, design og fejlsøgning på dit eget site. Det eneste vi kan garantere 100% at vi altid hjælper med, er server- eller driftsrelaterede problemer.
Gratis support via mail, kundelogin eller vores offentligt tilgængelige ticket-system er inkluderet i alle løsninger. Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt, og bestræber os på maksimalt 24-timers svartid.
Du kan henvende dig med alle typer problemer, og i de fleste tilfælde er vi i stand til at hjælpe dig videre. Der er dog som udgangspunkt ikke gratis hjælp til opsætning, programmering, design og fejlsøgning på dit eget site.
Alle kan ringe til os, og vi tager selvfølgelig telefonen uanset hvem der ringer. Men hvis vi har travlt må kunder uden gratis telefon-support, være indstillet på at blive henvist til de skriftlige support-systemer.
Kunder med minimum Pro-1 får adgang til et telefonnummer der kan benyttes i tilfælde af alvorlige server-fejl. Dette nummer er altid åbent og bemandet.
Hvis din løsning inkluderer udvidet hjælp, kan vi hjælpe dig med opsætning af mail, små fejlsøgningsopgaver, gendannelse af hackede sites mv.
Selv med udvidet hjælp, er der grænser for hvad vi kan tilbyde gratis, men hvis du i det store hele klarer dig selv, vil vi kunne hjælpe med næsten alt når behovet melder sig.
Vi tager backup af alle vores servere mindst en gang i døgnet. Dette er i princippet til vores brug i tilfælde af totalt server-nedbrud. Det sikrer at uanset hvad der sker, vil din hjemmeside aldrig blive sat mere end 24 timer tilbage.
I virkeligheden har vi kun en enkelt gang mistet en hel server og måttet gendanne fra backuppen. Til gengæld bruger vi jævnligt de daglige backups til at gendanne enkelte sites, enten fordi de er blevet hacket, eller fordi ejeren ved et uheld har fået slettet databasen eller lign.
Alle vores servere bruger harddiske der er sat op i et såkaldt RAID (Redundant Array of Inexpensive Disks). Vi bruger en kombination af striping og mirroring, hvilket giver hastighedsfordelen ved striping (data fordelt på flere diske, så både læse- og skrivehastigheden øges), og sikkerhedsfordelen ved mirroring (spejling af alle data på mindst to diske). Det betyder helt kort at:
1. Selvom en af vores harddiske skulle gå totalt i stykker, vil alle data forblive intakte, da de altid ligger på mindst en anden disk. Ved nedbrud af en enkelt harddisk, vil der ikke opstå nogen form for driftsforstyrrelser. Kun hvis to harddiske (som indeholder de samme data) brænder af samtidig, får vi brug for vores "rigtige" backup.
2. Vores disk-setup er utrolig hurtigt, hvilket giver store fordele både når der skal sendes og modtages mail, når der skal hentes og skrives data i databasen, og når hjemmesiden skal vises.
Hos Internet 123 har du altid mulighed for at nulstille dit webhotel til den måde det så ud umiddelbart efter oprettelsen. Hvis du f.eks. har bestilt webhotel med Wordpress, kan du altid hoppe tilbage til en helt frisk, blank installation hvis du skulle få lavet ged i det hele.
Kunder med Pro eller større løsninger har adgang til vores daglige backups, og kan således tilgå enkeltfiler som de så ud på en tidligere dato. Der er også mulighed for automatisk at rulle hele webhotellet tilbage til en given dato. Typisk er de sidste 30-45 dage dækket med daglige backups, længere tilbage er der gendannelsespunkter med en uges eller en måneds mellemrum.
Får du slettet hele dit site, bliver hacket eller kommer til at lave store ændringer som du vil fortryde, kan du som VIP-kunde bare ringe til os. Så sørger vi for at rulle hele webhotellet tilbage til den dato du ønsker.